Er opkaldt efter palæets bygherre og første ejer, Christian August lensgreve von Berckentin
Greven betragtedes som en af datidens mest kunstforstående og åndeligt interesserede mænd. Han fik med sin indflydelse også kongen til at støtte kunsten og den videnskabelige litteratur. I hans palæ fandt man efter datidens forhold et meget stort og rigt bibliotek, der fyldte hele to sale, hvortil han gavmildt lod bl.a. studerende få adgang. Greven optrådte med den ydre glans, der svarede til hans høje rang og fornemme stand og han var kendt for at føre et meget gæstfrit hus, hvor han levede med en stor tjenestestab med bl.a. hofmester, sekretær, lakajer, kok og kuske.