Den Store Logesal
Blev indviet 12. november 1901. Tegnet af Kgl. Bygningsinspektør, Professor Christian I. Thuren. En sjov tanke, at når man passerer bygningen ude på Bredgade, kan man slet ikke tænke sig, at der lige her bag de tykke mure, befinder sig en så stor og flot sal – nærmest et kirkerum. En meget prægtig sal, med flotte munkestole – noget mere magelige end dem man så i klostrene. Efterhånden som de bliver slidt af tidens tand, udskifter vi skindet.
Orgelet, som er af Danmarks største privatejede orgler, er bygget af orgelbygger Theodor Frobenius, hvis virksomhed fortsat vedligeholder og stemmer orgelet.
Lydanlægget er et specielt computerstyret anlæg, som beregner hvor lyden kommer fra, og derefter udsender lyden fra samme retning.