Odd Fellow Palæet blev opført af Greve Christian August von Berckentin, under navnet Det Berckentinske Palæ. Palæet blev anlagt på 1 af ca. 50 grunde i området, som Kong Frederik den V, i 1749, skænkede til enhver af byens storkøbmænd, som ville opføre en prægtig bygning. Bygherren fik 30 års fritagelse for ”indkvartering og skat”. Hele området, blev til kongens ære, kaldt for Frederiksstaden. Det Berckentinske Palæ, blev påbegyndt i 1751, og stod færdigt i 1755. Palæet var tegnet af Statsarkitekt Nicolai Eigtved, som var blevet inspireret af wienerslottet Schlossburg, og slottet Nymp
henburg ved München. Arkitekt J. G. Rosenberg var opsynshavende arkitekt ved byggeriet. Grev Berckentin døde i 1758, hvorefter Palæet gik i arv til datteren, Louise von Plessen. Hun ønskede efter faderens død ikke længere at bebo Palæet, hvorefter det blev udlejet til Baron von Steinberg. I 1761 blev det igen udlejet, denne gang til en tysk mangemillionær, Heinrich Carl Schimmelmann. Med lejekontrakten fulgte en forkøbsret – hele Palæet, med indbo, for den nette sum af 40.000 rigsdaler. Hans hustru, Caroline Teugendreich von Friedeborn kom hurtigt til at høre til den intime kreds omkring dronning Caroline Mathilde. Det berettedes at landets bedre borgerskab kappedes om at deltage i de strålende og storslåede fester som blev afholdt i Palæet. Palæets tavse mure så og hørte alt hvad der var af betydning for den danske politik og aristokratiet. Palæets flotte port og de 2 sidelåger var for øvrigt en gave fra kongen til Schimmelmann. Schimmelmann døde i 1782, og Palæet blev nu overtaget af sønnen, Lensgreve Heinrich Ernst Schimmelmann. Denne er kendt for sit utrættelige arbejde som foregangsmand for at få afskaffet slavehandlen på de Vestindiske øer,
og for bondestandens frigørelse og Stavnsbåndets ophævelse. Hans første hustru, Emilie, døde tidligt. Sammen med sin senere hustru, Charlotte von Schubart, åbnede han igen gæstfrit Palæets døre, for som det beskrives: ”ingen gik sjældent bort uden at have fået håb om hjælp eller trøst i sindet – og ingen åndeligt søgende gik bort fra Palæet, uden at have følt sin ånd beriget og nydt en glæde, der strakte sig videre end til maden og vinen.” – meget tankevækkende, for det er på mange måder de tanker og bevæggrunde som Odd Fellow Ordenen i dag, mere end 250 år senere, tilbyder sine medlemmer. Det Schimmelmannske hjem var ubestridt det mest gæstfrie i København – Hoffet, landets adel og ikke mindst tidens skønånder, som Thorvaldsen, Baggesen, Oehlenschlager, Rahbek og H. C. Ørsted havde deres faste gang i Palæet. Ved grevindens død i 1816 ophørte disse fester og litterære aftener. Heinrich Ernst Schimmelmann døde barnløs i 1831. Herefter blev Palæet overtaget af en brorsøn, lensgreve Carl Schimmelmann, som ikke satte sig noget spor i Palæets historie. Efter ham overtog sønnen, lensgreve Ernst Conrad Detlev Carl Joseph Schimmelmann. Han boede der sjældent, og i 1861 blev Palæet udlejet til lensgreve Christian Lerche til Lerchenborg og Greve Conrad Blücher-Altona, som beboede mezzaninen.
I 1884 overgik Palæet fra at være en grevelig bolig, til at være et forretningsmæssigt etablissement. Henrik Hennings, Anker Heegaard og Fr. Møller m.fl. erhvervede Palæet for kr. 450.000,- med den klausul, at ejendommen ikke mere måtte føre navnet „Det Schimmelmannske Palæ“. København var i de år ved at opbygge en status som Nordens centrum for nydelse af god musik, og ved opførelse af den store koncertsal, og diverse om- og tilbygninger, fik man skabt Koncert Palæet, som i 16 år var rammen om alt hvad der var førende inden for scenekunsten i hele Norden. Der var talrige forsøg på at få økonomien til at løbe rundt – også mange restauratører forsøgte at gøre lykken, uden held. På et tidspunkt var der endog bordel i ejendommen – det blev udtrykt som „Værelser – med betjening“.
De mange store og bekostelige ombygninger gjorde, at man trods stor søgning og mange lejemål, til sidst fandt det nødvendigt at afhænde Koncert Palæet. Det var de københavnske Odd Fellow Loger, under Odd Fellow Ordenen, som købte Palæet, med overtagelse den 30. augu
st 1900. På ny forestod store ombygningsarbejder, så ejendommen kunne anvendes til ordensformål. Der blev straks indrettet 2 logesale, den lille logesal i venstre sidebygning (denne sal eksisterer ikke mere), samt den store logesal, i højre sidebygning – denne logesal blev indviet den 12. november 1901, og anvendes fortsat. Herefter blev der indrettet spisesale og læsesale, hvor søstre og brødre kunne finde deres andet hjem i ledige stunder. I 1917 blev den smukke jerngitterport restaureret, og i 1920 blev gårdspladsen med de toppede brosten anlagt. I 1921 indviedes endnu en logesal, „den nye logesal“, som i dag benævnes „Petrus Beyer Salen“. Herefter er der med jævne mellemrum gennemført store ombygninger og vedligeholdelsesarbejder, indtil Palæet brændte den 7. april 1992. Palæet blev, også efter Odd Fellow Ordenens overtagelse, hyppigt anvendt til eksterne arrangementer – koncertsalen var berømt i hele Europa for sin helt unikke akustik, og talrige er de store dirigenter, som har stået på podiet foran de fornemste orkestre, sangere og kor. Bl.a. var Wienersängerknaben hyppige gæster. Efter 2. verdenskrig, fik København flere gode koncertsale, og interessen for Palæets koncertsal ebbede ud – den blev dog fortsat flittigt anvendt til afdansningsballer, borgerlige konfirmationer og velgørenhedsarrangementer. Efter branden blev tabet af den unikke koncertsal begrædt af mange musikelskere, men det vurderedes, at det ikke var muligt at genskabe den enestående akustik. Efter branden foretog man igen store ombygninger, hvilket bl.a. betød opførelse af yderlige 2 logesale, Schyler Colfax Salen og Thomas Wildey Salen. Endvidere blev der etableret elevator, og i stueetagen blev der etableret 3 sammenhængende havestuer. Køkkenfaciliteterne blev også ført op til nutidig standard, såvel som der blev installeret nyt varme- og udsugningsanlæg. Odd Fellow Palæet fremstår i dag som et af Københavns smukkeste Palæer, som alle, der har deres daglige gang i, med rette, er meget stolte af.
Palæet anvendes fortsat af de københavnske Odd Fellow loger, men det er stadig muligt at afholde andre arrangementer, og Palæet danner derfor rammen om talrige koncerter, konferencer, udstillinger, bryllupper, fester, teaterforestillinger m.m
.